Klar til 16 dage med blomstermagi og keramik i tivoli?
Glæd dig til sensommeren, hvor Tivoli igen inviterer indenfor til Tivoli Have- og Blomsterfestival fra den 29. august til 13. september. Her kan du opleve nogle af Danmarks dygtigste florister, blomsterkunstnere og haveeksperter skabe alt fra overdådige installationer til inspirerende værker.
Clayform flytter ind i hjertet af Tivoli!
Midt i festivalens sprudlende program ruller jeg min lille pop-up værkstedsbutik ud i Havens eventyrlige rammer.
I alle 16 dage tager jeg min drejeskive og mit arbejdsbord med ud under åben himmel. Du kan komme helt tæt på den skabende proces, når jeg drejer mine porcelænsvaser, håndmodellerer nye skulpturer og former de små "keramiske venner".
Det kan du opleve hos Clayform:
Levende værksted: Se lermassen tage form på drejeskiven og få et indblik i håndværket og glasurernes magi.
Unika-keramik til bolig & have: Gå på opdagelse i udvalget af hånddrejede vaser, Cilia-frugtfade, vandplantefade og buster.
Mød kunstneren: Kom forbi til en uformel snak om formgivning, materialer eller inspirationen bag værkerne.
Kreative workshops: Under festivalen afholder jeg 2 eksklusive events/workshops, hvor du selv får lov til at få ler i hænderne og skabe dit egen vase eller blomster værk i ler.
Kig forbi min lille butik i Tivoli, mærk stemningen og lad dig inspirere af samspillet mellem flora og keramik.
Vi glæder os til at se dig!