Leret spejler skaberen

Leret spejler skaberen

At arbejde med keramik er for mig en personlig forlængelse af skaberen selv. Vi mærker, sanser og sætter aftryk i leret, indtil objekterne næsten får deres egne personligheder. Inden for keramikken taler vi faktisk ofte om objekterne, som var de levende væsner: En vase har en krop med både hals, mund og fod, og en kop kan virke som et lille væsen med et "stort øre".

Når du vælger håndlavede keramiske kopper, vælger du ikke bare brugskunst, men et stykke personlighed, der understreger stemningen i det hjem, de bliver en del af.

Flowet i keramikværkstedet

Det øjeblik, hvor leret og mine hænder smelter sammen, er dér, hvor jeg elsker mit arbejde allermest. Når jeg befinder mig i en tilstand af flow, og mine hænder arbejder næsten uden tanke, bliver mine objekter oftest mest vellykkede.

Men dette kreative rum er desværre vanskeligt at skabe på kommando. Hvis man er presset på tid og har lange to-do-lister, forbliver bevidstheden og nærværet oppe i hovedet og når aldrig ned i hænderne. Derfor kan jeg ikke bare smutte ned i mit keramikværksted og vide, at jeg om to timer har skabt noget særligt. Det kan lige så godt ende som kasseret mudder i genbrugslersspanden.

Mit keramiske årshjul

Min løsning på denne udfordring er, at jeg løbende gennem året skaber mine unikke keramiske objekter og skulpturer, frem for kun at arbejde mod en deadline. Derved får jeg den nødvendige ro til at forsvinde ind i leret og give det både nærvær og personlighed.

Min måde at tilrettelægge mit "årshjul" på er at have spredte events og løbende veksle mellem at lave keramikskulpturer, unika-vaser og anden keramikkunst. Mine faste serier – som for eksempel Arc servicen (der bl.a. omfatter krus og skåle), Porre-lysestager og Vue lamper – laver jeg med produktion og tidsramme for øje. Her er det det keramiske håndværk og rutinen, der gør sig gældende.

Mød Clayform på sommerens keramikmarkeder

I disse dage lægger jeg sidste hånd på værkerne inden sommerens keramikmarkeder. Jeg glæder mig til at vise mine ting frem på:

• Keramikfestival i Skælskør

• Frue Plads Marked i København

Her kan du se mit sortiment af keramiske produkter og høre de mange historier bag dem. Jeg håber, vi ses ude i det danske sommerland!

Glædelig sommer, og jeg håber, at I får tid til at synke ned i kreativiteten og nærværet.

– Signe Bailey, Clayform

Keramisk guide: Vasens anatomi

Herunder finder du en oversigt over de betegnelser, vi keramikere ofte bruger om en vases krop:

• Mund: Vasens åbning, hvor man eksempelvis placerer blomsterne.

• Læbe: Kanten, der omkranser munden. Den er ofte markeret ved at bue lidt ekstra ind eller ud.

• Hals: Sidder lige under læben. Halsen kan være udeladt, så skulder og læbe følger hinanden. Lange halse ses ofte på kander, der skal kunne hælde præcist.

• Skulder: Buen, der bevæger sig væk fra halsen. Nogle keramikere taler om skulderen som et enkelt punkt (det punkt, der strækker sig mest ud), mens andre ser det som et helt område.

• Krop: Stykket fra skulderen og ned til bunden (selve vasens beholder).

• Bund: Stedet, hvor vasen slutter og er lukket. Bunden har ofte en fod.

• Fod: En lille rem eller kant, der afdrejes eller påsættes, når keramikken er læderhård.

• Skærv: Betegnelsen for selve keramikkens væg. For at få et godt resultat skal skærven være så ensartet som muligt i tykkelsen hele vejen igennem.