Art Monday
Collaboration med MUNTHE ART MONDAY
I denne uge har jeg indgået et samarbejde Munthe.com og det er der kommet en blog og instagram præsentation ud af. Jeg er denne uges “Art Monday artist” :)
“Hos MUNTHE synes vi, at det er interessant - og vigtigt - at være med til at sætte fokus på kvindelige fortællinger i kunsten. Både for at synliggøre nogle af alle disse dygtige kvinder, men også for at rette opmærksomheden på den kønsmæssige ubalance. Hver mandag vil vi derfor eksponere en kvindelig kunstner og stille hende nogle centrale og relevante spørgsmål omkring hendes arbejde, omkring dét at være en udøvende kunstner, samt den indlysende ulighed, der stadig ses i kunstverdenen.” intro tekst fra munthe.com Art Monday
MUNTHE ART MONDAY: SIGNE BAILEY
Introducer dig selv og fortæl os om, hvad du laver
Mit navn er Signe Bailey, jeg er uddannet keramisk designer fra Designskolen Kolding i 2007. Jeg samler mit keramiske virke i firmaet “Clayform”. Her er jeg både designer, håndværker og kunstner. Keramikken fra Clayform forbinder nytænkende funktionelt design og keramisk kunst med den traditionelle nordiske enkelthed.
I spændingsfeltet mellem kunst, design og stoflighed forsøger jeg at skabe en kontrastfyldt æstetik i leret. Jeg henter inspiration i menneskets indre liv - i følelserne - og i menneskets ydre liv - i kroppens former og i hverdagsrummet. Dette har givet grobund til en stor vifte af meget forskellige og særegne keramiske produkter.
Min tilgang til leret er legende og fyldt med eksperimenter både i forhold til brugen af farver, former og i forhold til teknikkerne.
Jeg er gift og har 2 drenge og bor og arbejder i København.
Kan du forklare nærmere, hvordan det at være kvinde har påvirket din karriere?
Jeg tænker ikke, jeg har mødt den store ydre påvirkning i forhold til min karriere som selvstændig, kvindelig keramiker. Påvirkningen kommer nok mere fra mit eget liv og ønske om at opnå en god worklife balance. I hvert fald så længe mine drenge er små. Vores hverdagskalender bliver hurtigt fyldt. og dagene flyver, men der skal være tid til familien. Det er et valg, der ikke altid er det bedste for karrieren. Det har helt sikkert nedsat mængden af kræfter og fokus, som kunne lægges i keramikken.
Men uden ro om familien, mister jeg evnen til at kunne være kreativ. Derfor er dette en forudsætning og korrekt prioritering for mig som kunstner og mor med mit lille keramikfirma.
Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed er, at det at være kvinde, er en styrke, som jeg værdsætter og helt sikkert sætter sit præg på ikke mindst kunsten, men også alle de forskellige roller jeg udfylder.
Hvilken anden (kvindelig) kunstner inspirerer dig og hvorfor?
Jeg har lært meget af den danske keramiker Anne Tophøj. Hun har en meget konceptuel og analytisk arbejdsproces og tankegang. Hendes ting står som klare bud på, hvordan idéer og det keramiske materiale kan forenes.
Hvad har været det mest udfordrende ved at være kvindelig kunstner?
Måske er der en tendens til at folk ikke mener, at kvinder er så gode til at stå ved det, vi laver. At vise og diskutere vores kunst med overbevisning og selvtillid. Vi kommer måske oftere end mænd til at vente på, at nogle ser os og “godkender”, det vi gør og kan. Det er svært at tale i sådanne generaliseringer. Personligt mener jeg, at værkerne skal tale for sig selv. Men jeg er ivrig kritiker, så jeg glæder mig til enhver diskussion relateret til mit arbejde.
Hvad kunne du tænke dig at folk bemærker i dine værker?
“Ærlighed” - vil jeg gerne have at folk lægger mærke til, når de interagerer med et af mine værker. Mine keramiske malerier og skulpturer viser menneskelige ærlige ansigter, følelser og øjeblikke.
At de fortæller om levet liv, om dybe rynker og furer, der har sat sig som mindesmærker om hårdt arbejdsliv og livet helt ude på kanten. Bag ansigternes usminkede ydre former, leves ensomme, hudløse, tungsindige liv. Maskefald på væggen.
Jeg håber, at mine keramiske ansigter inviterer beskueren ind i det private, gemte følelses rum, så man mærker sig selv i samspillet med dem. Eller at man kan opdage en følelse, som ellers måske var blevet ignoreret, og på den måde spejle sig i de keramiske ansigters følelser.