Efteråret er over os, og jeg er i fuld gang med at flytte ind i mit fine lille eventyrhus midt i Tivoli!
Fra på fredag fylder jeg hylderne med håndlavet keramik, unikke kopper og efterårets nyheder. Som noget helt særligt har jeg min drejeskive med igen i år, så du kan kigge forbi og se keramikken blive støbt og drejet live i hyggelige rammer.
Hvornår:
Tivoli åbner til Halloween fredag d. 2. oktober og holder åbent helt frem til søndag d. 1. november.
Hvor finder du mig:
Du finder min bod på den absolut smukkeste placering lige på Hovedalléen – tæt ved Nimb og omringet af tusindvis af fine græskar.
Uanset om du leder efter en ny yndlingskop til efterårs hyggen, en unik gave, eller bare har lyst til at se håndværket tæt på, så kom endelig forbi og sig hej.
Jeg glæder mig utroligt meget til at se jer i haven!
De bedste hilsner,
Signe / Clayform